Materialet er udarbejdet af Celine Pitt. Materialet anvender billeder fra KuraPlan.

Dette spil er tiltænkt en større eller mindre gruppe af børn, og er et hyggeligt spil til at lære hinanden bedre at kende. Spillet er især oplagt til børn omkring skolealderen (storbørnsgruppe eller indskolingsbørn). Spillet træner hv-spørgsmål, sætningsdannelse og narrative færdigheder. Der er samtidig god mulighed for at træne læse- og skrivefærdigheder. 

HVORDAN?

Børnene skal gå rundt, finde en ven og herefter stille vennen et spørgsmål baseret på kortene, fx ”vil du gerne være politibetjent?” eller ”hvornår har du fødselsdag?”. Hvis vennens svar stemmer overens med det som er på kortet, er der er et ”match” – hvis ikke, kan man stille barnet et nyt spørgsmål eller gå videre til det næste barn, indtil man har et match. 

Man kan spille på to måder: 

1) Man klipper kortene ud enkeltvist og giver børnene et bestemt antal kort hver. På den måde kan man nemt variere spillets sværhedsgrad ift. børnenes alder og niveau. Hvis kortet matcher til det som barnet siger, så får vennen kortet – hvis ikke, går man videre til det næste barn, indtil man har et ”match”. På den måde bytter man kort undervejs, så man ender ud med nogle kort som passer til en selv. Når alle kortene har fundet et match, skal børnene nu fortælle om sig selv foran resten af gruppen. Denne fortælling skal være baseret på de kort, som barnet har fået på hånden. På den måde lærer alle noget nyt om hinanden.

2) Børnene får her en hel spilleplade, og arbejder på samme måde som ovenstående. Men når barnet har fundet et match til det pågældende kort, giver man ikke kortet til den anden. Barnet skal i stedet skrive sin vens navn på den stiplede linje. På den måde kan spillet også bruges til at træne bogstav- og skrivefærdigheder. 

DOWNLOAD GRATIS HER:

Find en ven bingo
Find en ven bingo

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *