Print materialet, laminer gerne og klip billederne ud. Man behøver ikke at spille med alle billederne på én gang. Placér madpakken foran barnet. 

Fortæl barnet: Når man går i skole, skal man have madpakke med – og ofte flere, for der skal både være 10’er mad, frokost og måske lidt til eftermiddagen. Det er derfor vigtigt, at man pakker noget sundt og nærende mad, som giver masser af energi til dagen. 

Hav først en dialog om, hvilke ting man ofte har med i en madpakke og hvilke ting der ville være mærkelige at have med – har barnet nogle ideer? Måske har barnet allerede haft madpakke med i børnehaven? Hvad kan barnet lide/ikke lide at have med? Derefter kan spillet starte. 

Placér alle brikkerne med bagsiden opad. Barnet skal nu trække ét billede ad gangen, benævne billedet og herefter beslutte om det skal med i madpakken. Der er som sådan ikke noget rigtigt eller forkert svar her – det er op til jer, hvordan I vil spille spillet. Man kan fx arbejde med: 

  • Hvad der er sundt og giver god energi. Man har en løbende dialog med barnet undervejs og snakker om hvilke ting der giver god energi. 
  • Man lader barnet bygge hele madkassen først, derefter bygger den voksne en madkasse, og bagefter sammenligner man dem. Er der forskel på de to madpakker? 
  • Hvad barnet kan lide/ikke lide. Barnet får frit slag og kan putte alle sine yndlingsting i madkassen. 

DOWNLOAD GRATIS HER:

Madpakkespil
Madpakkespil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *