Dette materiale er udarbejdet af Celine Pitt. Materialet indeholder produktbilleder samt billeder fra KuraPlan.
Dette materiale er særligt oplagt til træning af ordforråd under kategorien “køkken” og “mad. Dernæst træner spillet barnets sprogforståelse, da barnet skal følge et antal af forskellige instruktioner.
HVAD?
- Printer
- Lamineringsark
- Evt. Lyd-ovn (fra de andre Børnelogopæd spil)
HVORDAN?
Print materialet ud, laminér gerne og klip alle billederne ud.
Snak med barnet om, at I skal bage en chokoladekage. Ha’ en dialog med barnet om dette – snak fx om:
- Har du prøvet at bage en kage før?
- Hvor bager man en kage? (find køkkenbilledet frem)
- Hvilke redskaber skal man bruge til at bage en kage? (læg gerne redskaberne frem)
- Hvilke ingredienser skal man ofte bruge til en kage? (læg gerne ingredienserne frem)
- Kan du godt lide at spise/bage kage?
Placér alle ingredienserne og redskaberne foran barnet med billedsiden opad. Barnet skal til en start benævne de billeder, som barnet kender. Hvis barnet ikke genkender nogle af billederne, så snak om hvad tingen hedder. Sørg for at alle billederne gennemgås – både ingredienserne og redskaberne.
Herefter læser den voksne op fra lydopskriften. Undervejs skal barnet trække de billeder op, som nævnes i opskriften, og gøre det som står i opskriften. Hvis barnet ikke trækker et billede op eller trækker et forkert billede op, så snak om det konkrete billede og det korrekte billede.
Dialogen undervejs er det vigtigste element. Man kan let justere sværhedsgraden i spillet ved at fjerne nogle af billederne, og dermed antallet af trinene i opskriften som skal udføres.
DOWNLOAD GRATIS HER:


Leave a Reply