Dette spil er udviklet i samarbejde med Naturporten.dk. Alle dyre- og naturbilleder er illustreret af © Naturporten – Kirsten Hjørne.
Dette materiale kan anvendes 1:1 med barnet, men er især oplagt til grupper og temaarbejde om naturen, fx i børnehaver eller i indskolingen.
Sværhedsgrad: Varieret.
HVORDAN?
Udvælg først hvilket tema du vil arbejde med: Danske dyr, grønlandske dyr eller danske planter.
Herefter udvælger du de kategorihuse, dvs. lyde, som du vil arbejde med. Disse downloades i linket nedenfor eller inde under “Øvrige materialer” –> “Kategorihuse”. Man kan med fordel arbejde med to kategorihuse ad gangen, fx produktionslyd og erstatningslyd, så skelneøvelser inddrages. Udvælg derefter de målord du vil arbejde med, laminér gerne og klip billederne ud.
Alle billederne placeres med bagsiden opad. Barnet skal trække ét billede ad gangen og benævne ordet tre-fem gange så udtalen trænes. Herefter skal barnet placere brikken i det korrekte kategorihus, efter den lyd som dyret starter med. Fortsæt indtil alle billederne er placeret korrekt.
TIP: Ved at scanne QR-koderne på de enkelte billeder, kan du nemt og hurtigt læse meget mere om de enkelte dyr på Naturporten.dk. Dette giver mulighed for masser af dialog, ny viden og ordforrådstræning. På Naturporten.dk kan man også hente øvrige kopiark, hvis man vil arbejde yderligere med et konkret dyr eller tema.
OBS! DU FINDER KATEGORIHUSENE I LINKET HER.
DOWNLOAD TEMAERNE HER:





Leave a Reply