Lyd-bussen: Træning af finalt -s

I dette spil træner vi finalt -s, da bus ender på /s/. Snak gerne med barnet om dette, inden I starter spillet – og øv udtalen af ”bus”. 

OBS. Skabelonen til bussen downloades i et separat dokument – sørg for at printe bussen ud på begge sider af papiret og laminér.

HVAD?

  • Velcro eller elefantsnot
  • Printer og lamineringsark

HVORDAN?

Udvælg de målord du vil arbejde med, print, laminér gerne og klip kortene ud. Alle billederne placeres med bagsiden opad – der er plads til maks. 6 billeder på bussen. Barnet skal trække ét billede ad gangen og benævne ordet (gentag gerne 3-5 gange). Herefter placeres billedet på bussen – sæt det meget gerne fast med velcro eller elefantsnot, da bussen skal vendes om.  

Når barnet har trukket og benævnt (op til) seks billeder, vendes bussen om. Kan barnet mon huske øveordene? Barnet skal benævne så mange øveord som muligt, indtil det ikke kan huske flere. Dette giver masser af gode gentagelser og træner samtidig barnets arbejdshukommelse. Få også gerne barnet til at producere øveordene i en sætning, hvis barnet er klar til dette. 

TIP: Syng hjulene på bussen og brug øveordene på at finde på sjove vers, fx ”musene i bussen siger piv piv piv” eller ”taget på huset hopper op og ned”. At få inkorporeret ordene i sætninger og sang, hjælper på automatisering af lyden.

DOWNLOAD GRATIS HER:

Lyd-bussen
Lyd-bussen
Skabelon til lyd-bussen
Skabelon til lyd-bussen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *