Print gerne tallerken-skabelonen ud i A3-format, så billederne nemmere kan være på tallerkenen. Udvælg dernæst de målord du vil arbejde med – print, laminer og klip ud. Alle billederne placeres med bagsiden opad. Barnet skal trække ét billede ad gangen og benævne ordet.
Herefter skal barnet tage stilling til om målordet skal kategoriseres i “surt”, “sødt” eller “salt”. Dette kan skabe en rigtig god dialog med barnet. Der er dog tale om et fonologispil og det vigtigste er derfor, at barnet får brugt målordet og temaordet i en sætning, fx “chips smager salt” eller “chokolade er sødt”. Vi øver lige netop disse temaord da det er rigtig gode /s/-ord. Man kan derfor også snakke om, om barnet selv syntes det “smager” godt.
Maden placeres på ét af de tre temabilleder, afhængigt af hvilken kategori maden hører til.
Husk at man i dette spil nemt kan justere sværhedsgraden ift. barnets niveau. Det er kun fantasien der sætter grænser!
DOWNLOAD GRATIS HER:
Vil du arbejde med andre lyde til dette spil? Du kan finde endnu flere madbilleder lige HER.


Leave a Reply