Indkøbsspil: For begyndere

Dette indkøbsspil er en lettere udgave end det originale indkøbsspil. Dette spil indeholder kortere ord og er uden konsonantklynger, hvilket gør det oplagt til de børn som lige er startet med udtaletræningen. Hvis du ønsker en højere sværhedsgrad, kan det andet indkøbsspil downloades her.

HVORDAN?

Udvælg den/de lyde du vil arbejde med. Man kan med fordel arbejde med to indkøbskurve ad gangen, så barnet skal lydskelne. Man kan også arbejde med én indkøbskurv, men tilføje “snydeord” (ekstra ord der ikke passer i indkøbskurven), så barnet herigennem skal lydskelne. 

Print materialet ud, laminér gerne og placer brikkerne med bagsiden opad. Barnet skal trække én brik ad gangen, benævne ordet (gentag gerne 3-5 gange) og herefter placere billedet i indkøbskurven i ét af de tomme felter. 

Når indkøbskurven er fyldt er legen slut. Man kan dog vælge at fortsætte legen, fx ved at lege at barnet nu skal betale for varerne og få dem “scannet”. Mens varene scannes benævnes ordene igen, så udtalen af ordene trænes endnu engang. På den måde opnår man masser af gentagelser, hvilket er godt for automatiseringen af ordene. 

DOWNLOAD GRATIS HER:

Indkøbsspil – begynder
Indkøbsspil – begynder

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *