HVORDAN?

Find en skotøjsæske, som kan bruges som en ”ovn”. Udvælg de målord du vil arbejde med og print materialet ud. Lim ovnbilledet på skotøjsæsken, og skær et hul i kassen, så kagerne kan komme ind i ovnen. Laminér gerne kagerne og klip dem ud enkeltvis. 

Snak med barnet om, at I i dag skal bage en masse kager. Kage starter med karatelyd og alle kagerne har også et ord med karatelyd, som barnet skal øve. Snak med barnet om karatelyden – hvordan man laver lyden, hvordan karatelyden lyder og om barnet kender nogle ord med karatelyd. 

Herefter kan spillet begynde. Alle kagebillederne placeres med bagsiden opad. Barnet skal trække én kage ad gangen og benævne billedet (gentag gerne hvert ord 3-5 gange så udtalen øves ekstra). Herefter skal barnet placere kagen i ovnen. 

Når alle kagerne er inde i ovnen, kan man vælge at afslutte spillet. Man kan også vælge at fortsætte legen ved at lege at kagerne skal bages færdigt. Tag en lille pause med barnet, hvor I laver noget andet og sæt et æggeur til at ringe. Når æggeuret ringer, er kagerne bagt færdigt og barnet skal tage alle kagerne ud af ovnen igen. Kagerne tages ud én efter én, og barnet skal igen benævne billederne. Dette giver masser af gentagelse, hvilket er godt i den fonologiske træning! Barnet kan evt. også tage en bagehandske på – det gør det svært, sjovt og skørt at tage kagerne ud af ovnen! 

DOWNLOAD GRATIS HER:

Sæt kagen i ovnen
Sæt kagen i ovnen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *