Dette materiale er af høj sværhedsgrad. Spillet er godt til de børn der skal have de sidste /s/-lyds-kombinationer på plads, og som endnu ikke har automatiseret /s/-lyden helt i spontantalen.
HVORDAN?
Udvælg de målord du vil arbejde med. Herefter lamineres materialet. Jeg anbefaler at laminere materialet, da brikkerne ellers vil være svære at løfte op. Klip alt skraldet ud og placer det med bagsiden opad foran barnet. Fortæl barnet, at I i dag skal øve jer på slangelyden, og at barnets opgave er at ”samle skrald op til skraldebilen” (også en god sætning at øve med barnet!).
Barnet skal trække ét billede ad gangen, benævne ordet og herefter placere det i skraldebilen. Gentag gerne ordet 3-5 gange, for at træne udtalen ekstra. Når alt skraldet er samlet op, er spillet slut.
OBS: Til dette materiale kan man med fordel bruge en rigtig legetøjsskraldebil, da det gør spillet meget sjovere. Hvis man ikke har dette, kan man bruge skraldebilen i materialet.


DOWNLOAD GRATIS HER:


Leave a Reply