Dette spil er til generel fonologitræning. Materialet indeholder følgende lyde: m p b f v s k g j t d l n r h blødt d + tom skabelon.
HVORDAN?
Dette spil skaber masser af efterårsstemning – et hyggeligt spil til de børn, der også er lidt konkurrencemennesker. Print materialet ud og laminer gerne materialet, så bladene er nemmere at arbejde med. Udvælg den/de lyde du vil arbejde med og klip bladene ud. Placér træet foran barnet og placér bladene på træet med billedsiden opad.
OBS. Man kan med fordel printe træet ud i A3-størrelse, så bladende nemmere kan ”hænge” på træet.
Inden spillet starter, så snak med barnet om den lyd I skal arbejde med – hvordan lyden produceres og lyder, og om barnet kan huske nogle ord der starter med lyden. Snak med barnet om, at det er efterår og at det betyder, at bladene skifter farve og falder af træerne.
Derefter starter spillet. Den voksne styrer bladene – den voksne tager ét blad og bevæger det langsomt ned ad træet. Barnet skal benævne billedet på bladet så mange gange som muligt, inden det når at falde til jorden. Justér gerne hastigheden, så barnet nogle gange kun når at sige ordet 1 gang og andre gange måske når at gentage ordet 5 gange. Men husk ikke at skynd jer så meget, så barnet ikke får udtalt ordene korrekt (dette er jo det vigtigste! ). Jo flere blade der trækkes, jo flere blade forsvinder der fra træet. Fortsæt indtil alle bladende er ”faldet” af.


DOWNLOAD GRATIS HER:


Leave a Reply