HVORDAN?
Der er mange måder at arbejde med minimale par på. I dette spil vil dyrene kun spise deres egen lyd – barnet skal lydskelne og fodre dyrene med de rigtige ord.
Inden I starter spillet: Udvælg de minimale ordpar du vil arbejde med (fx 3-5 ordpar). Print, laminer evt. materialet og klip billedkortene ud. Start med at klippe billedkortene ud parvist.
Følgende fremgangsmåde er delvist inspireret af undervisningsmetoden “Meningsfuld intervention”:
- Snak med barnet om de udvalgte ordpar. Lad barnet vælge et sæt billedekort. Øv udtalen af begge ord, snak om ordparret og hvilken lydlig forskel der er. Gennemgå alle kortene på denne måde.
- Snak med barnet om, at barnet nu skal hjælpe med at fodre dyrene – men dyrene spiser ikke mad – de spiser lyde! Dyrene vil kun spise deres egen lyd, fx “fåret vil kun spise ord der starter med fiselyden, og hvalen vil kun spise ord med fryselyden. Du skal hjælpe med at fodre dyrene deres lyde, så de kan blive mætte og glade”.
- Klip alle billedekortene ud enkeltvist, og placer dem på bordet så billedsiden er synlig. Den voksne skal nu sige et af ordene højt og barnet skal finde det korrekte kort. Find derefter det minimale ordpar. I denne fase behøver barnet ikke selv at producere ordene. Det vigtigste er, at barnet kan høre forskel på de minimale par.
- Barnet får herefter lov til at placere kortet i et af dyrenes munde. Hvis barnet placere billedet korrekt så sig fx, “det var flot, fis starter nemlig med fårets lyd”. Hvis barnet placerer billedet forkert, så sig fx, “hov, det her er hvalens lyd – vvvvv. Starter fffffis med fffffårlyd eller hvvvvvvallyd?” Gennemgå alle kortene på denne måde.
- Når barnet er klar kan man gå videre til den sidste fase, hvor barnet selv skal producere ordene. Barnet skal benævne et af billederne højt og den voksne skal nu finde kortet. Den voksne finder kortet og skal herefter spørge barnet om dette er det korrekte billede. Barnet skal herefter placere kortet i dyrets mund. Hvis barnet placerer kortet rigtigt/forkert, så gentag ovenstående beskrivelse under punkt 4. Gennemgå alle kortene på denne måde.
Hvad er minimale par?
Et minimalt par er to ord med forskellig betydning, som indeholder én lydlig forskel. Ved at arbejde med minimale par, bliver barnet opmærksom på, at lyde er betydningsbærende og at lyde dermed kan være betydningsadskillene. At arbejde med minimale par er et vigtigt element i fonologiarbejdet, da det træner barnets lydlige opmærksomhed og -forståelse.



DOWNLOAD GRATIS HER:

TIP: Hvis du vil arbejde mere med minimale par, kan jeg varmt anbefale Minimale Par kassen fra Sprogeriet. Kassen kan ofte lånes af din lokale PPR logopæd eller købes HER.


Leave a Reply