Gå på skattejagt: Find ord og genstande der begynder med toglyd eller dryppelyd. Snak om tingene og øv jer på at udtale ordene korrekt. Husk at skelne mellem de to lyde. Samtidig kan I bruge disse genstande til andre sprogaktiviteter – I kan fx lave sprogposer, bruge dem til jeres tempo spil, eller et andet familiespil som I nemt kan lave om til sprogspil.


Gætteleg om t- og d-ord: Fx ” Jeg tænker på en frugt der starter med dryppelyd” eller “jeg tænker på et dyr der starter med toglyd”.
Tegn t- og d-ord: På skift skal I finde på ting der begynder med toglyd eller dryppelyd og så tegne dem (fx tag, tennis, due, dame).
Tegn på barnets ryg: Start med at tegne et /t/ eller et /d/ med pegefingeren og derefter lade barnet tegne på din ryg. Derefter kan I prøve at tegne forskellige ord der starter med /t/ eller /d/.
Hjemmelavede sprogspil: I spotsektionen i supermarkedet eller i Flying Tiger kan man for få penge købe små sjove spil, fx fiskespil eller krokodillehapser. Fiskespillet kan nemt laves om til et sprogspil ved at klistre billeder på bagsiden af fiske-brikkerne (man kan bruge tape eller elefantsnot). Med krokodillehapseren skal barnet placere billeder inde i krokodillens mund – først benævne ordet, herefter placere billedet og så trykke på en af tænderne. Det plejer at være så sjovt for børnene!



Leave a Reply