Pop, pop, popcorn! Træning af /p/-lyden

HVORDAN?

Inden I starter spillet, så tal med barnet om hvilken lyd “popcorn” starter med. Øv udtalen af “popcorn”.

Udvælg de målord du vil arbejde med, laminér gerne materialet og klip popcornene ud. Placer popcornene med bagsiden opad i popcornbøtten. Barnet skal nu trække én popcorn ad gangen og benævne ordet. Få barnet til at gentage øveordet 3-5 gange. Når popcornbøtten er tømt, er spillet slut.

Barnet eller en bamse kan også lade som om at de spiser popcornene undervejs (det plejer at være et stort hit), og gør spillet endnu sjovere. 

Når I har spillet spillet nogle gange, så prøv at øg sværhedsgraden. Hver gang barnet trækker en popcorn skal barnet både benævne ordet og sige “popcorn”. Udtalen trænes dermed ekstra.

TIP til automatisering: Vil I gerne automatisere /p/-lyden i barnets spontantale? Prøv at syng “Popcorn” sangen (MGP) med dit barn. Øv også gerne sætninger så som “jeg popper popcorn” eller “jeg propper mig med popcorn”.

Pop, pop, popcorn!
Pop, pop, popcorn!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *