Hjælp! Stegosaurus har tabt alle sine store plader på ryggen. Barnet skal hjælpe med at sætte pladerne tilbage på Stegosaurus, og samtidig træne udtalen af de forskellige ord. 

Materialet er lavet i sværhedsgraden let til svær, og kan nemt tilpasses barnets niveau, da man blot udvælger de målord man vil arbejde med.

HVORDAN?

OBS. Sørg for at printe Stegosaurus ud separat i A3-format – på den måde kan brikkerne bedre nå at være der. Udvælg den lydkombination du vil arbejde med. Laminér gerne så brikkerne er nemme at arbejde med og klip derefter pladerne ud. 

Placér Stegosaurusen foran barnet samt alle de udklippede plader som ligges med billedsiden nedad. Barnet skal trække én plade ad gangen, benævne ordet (gentag 3-5 gange) og herefter placere det på dinosaurens ryg. Fortsæt indtil Stegosaurusen har fået alle sine plader tilbage. 

TIP: Stegosaurus er et svært ord at sige og det er derfor et rigtig godt ord til at træne automatisering. Øv derfor dette ord med barnet og også gerne i en sætning. Det kan passende være det ord som barnet trækker, fx ”stegosaurus har en stol på ryggen” eller ”nu er der fem ord på stegosaurus’ ryg”. Det er kun fantasien som sætter grænser!

DOWNLOAD GRATIS HER:

Hjælp stegosaurus
Hjælp stegosaurus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *