HVORDAN?
Print materialet ud, laminér så brikkerne er nemme at arbejde med og klip de forskellige ingredienser ud enkeltvist. Placér de forskellige ingredienser foran barnet, på en overskuelig måde så barnet har et godt overblik.
Snak med barnet om at I nu skal bygge en masse forskellige hotdogs. Ha’ en dialog med barnet om hvad de forskellige ingredienser hedder, hvordan de smager mv. Hvad ville barnet putte i sin egen hotdog?
Spillet går ud på at I skal skiftes til at ringe til hotdogboden og bestille en hotdog – de skal alle bestilles ud fra de forskellige menukort, som også ses her i materialet (man trækker en tilfældig fra bunken). Imens den ene bestiller hotdoggen, skal den anden person bygge hotdoggen. Det er først når hotdoggen er færdig, at den person som har bygget hotdoggen må kigge på kortet og se om det var korrekt.
På den måde skiftes man til at være den der lytter og bygger, og den der bestiller. Dermed trænes der både sprogforståelse når man er den der skal lytte og sætningsdannelse, når man er den der skal bestille.
Husk at dialogen undervejs er det vigtigste og at spillet skal være en hyggelig legestund, som samtidig træner en masse sprog.
DOWNLOAD GRATIS HER:


Leave a Reply